9.1.11

En farlig mand





Mødte en mand i dag. Skulle så gerne have taget et billede af ham. Han var sådan én, man ser på billeder. Så ham stå på havet. Det er frosset til. Men i dag er der våde huller. Han klargjorde sin hjemmebyggede issurfer. Surfbræt og sejl. Dertil et tømret system, som lod ham sidde på brættet og styre tre store skøjter under den. Han var stolt. Synes ikke det var farligt. Han grinede og lignede en polfarer, læderhud og solrynker bag skæg og overtøj. "Jeg kan køre fra bilerne på strækningen herfra og hen til kroen". Sidste år var han gået gennem isen. "Så er det jo godt, den kan flyde," sagde han og pegede på brættet, mens han lo. Jeg er glad for, han ikke er min. Jeg ville ikke have et roligt øjeblik. 

1 kommentar:

  1. Uovertruffen er glæden ved glæden over urofri at forfine sin leg på kanten af katastrofen.

    At snige sig til at klappe den sovende isbjørn bare en enkelt gang ... Min sjæl hvad vil du mer?

    SvarSlet