Nogle gange når jeg står alene, tripper og venter på en jeg ikke har set i lang tid, en bror, søster, kæreste eller ven, forestiller jeg mig, når der kommer en person ud af toget/færgen/eksamenslokalet, med nogenlunde matchende alder og køn i forhold til den person jeg virkelig venter på, at det er dem - dig - du er min bror, ven, mor og lige den jeg ventede. Ens overraskelse når man ser sin bror, der kommer bærende på en hund man ikke kender og i øvrigt ser betydeligt anderledes ud end da man så ham sidst, eller skuffelsen når en kæreste kommer ud og måske ikke er helt på pæn som man mente og i øvrigt har lidt for meget sort sminke omkring øjnene er altid overvældende, ja, rystende, men det bedste ved det hele er lettelsen når den rigtige bror, mor eller den ven man huskede kommer ud lige bagefter, genkender én og hjælper med at genforeningen bliver helt almindelig, dejlig og mindre kompliceret end man et splitsekund frygtede den ville blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar