27.1.11

Historien om drengefamilien, som der var sammen, første kapitel

En bror til mig fortalte mig som lille en historie, som vi optog på bånd. Måske er det søskendekærlighed, jeg synes den er god. Og hvis ikke for lidt uforpligtende underholdning, så er den et enestående eksempel på hvad drenge, der lige er begyndt i skole, egentlig går og tænker på.
Historien er delt i fire kapitler (kapitler i bøger er et kvalitetskriterie, når man går i børnehaveklassen). Dette er første kapittel:


Der var engang nogle der hed Jesper og Casper. Og de skulle i skole. Og så kunne de ikke lide at gå i skole. Men når de havde gjort det i nogen par år og de kom til tredje klasse, så synes de, det var sjovt. Men så kom de til klub, og så bagefter, så spillede de PlayStation hele dagen, også efter time, efter madpakketime, efter alle timer. Og så var det den dag de skulle gå i niende. Om de gad at gå i tiende eller kun niende. De gad at gå i tiende og niende. Så gik de i niende indtil de gik i tiende. Og så blev de voksne.
Som de to blev voksne, og når de blev voksne, kunne de altid bestemme over sig selv. Og de købte altid morgenbrød og kager i bageren ved siden af skolen.
Og så bagefter skulle de ud på rejse. De fik mange venner. De fik nogle flere der var i deres alder. Til sidst var det en helt stor familie. Mange drenge, en hel familie, der var kun drenge i.
Så gik alle hver gang ned til skolen. Selvfølgelig var de kommet hjem fra rejse. Og bagefter gik de over i bageren.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar