min sjæl er kravlet ind i mig selv. har rullet sig sammen et sted bag maven. jeg prøver at lokke den ud. jeg har brug for den for vi skal rette min opgave. men sjælen synes ikke det er vigtigt. og jeg sidder alene med ordene der er store og tomme og ikke vil forstås. jeg læner hovedet mod ruden. lægger mig på gulvet for at lokke sjælen op til overfladen. men den er gået i dvale. har trukket sig tilbage i ro. for at vente. fordi vi venter. jeg studerer loftet og indersiden af mine øjenlåg. jeg vil ikke vente. jeg behøver ikke vente. men alligevel venter vi. sammen. og dagene er tunge og tomme. men ufarlige på en god måde. vi kommer ud når der er mad og skjuler os i litteratur og ideer om andre tider. tiden står stille imens den går. imens vi venter. imens vi er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar