Jeg var engang syg med høj feber. Det var lige efter, vi havde lært om begrebet udendelig i matematik. Endnu den dag i dag kan ubehaget komme op i mig, når jeg tænker på tal, der for mig, i hvert tilfælde i øjeblikket, virker uendelige. Her er en liste over de ting, der de sidste to uger har givet mig kvalme:
- Jeg har tænkt på, hvordan der nogensinde er kommet så mange filer ud på internettet, hvor mange mennesker, der har lagt en enkelt fil ud, som jeg gør nu
- Min bror spørger mig, hvor mange gange man kan folde et papir (svaret er fem eller syv tror jeg nok, så bliver det for tykt), og jeg spørger ham til gengæld om, hvor mange gange man skal folde det, for at nå helt op til månen (hvis man antager, at det ikke kan bliver for tykt til at blive foldet)
- 50 i 4 potens. Ved godt at dette tal er langt fra uendeligt. Men kom til at forstille mig, at det var 50 mennesker 50 gange (allerede der begyndte jeg at blive lidt urolig), og så skal man stadigvæk gange det med 50 to gange mere
- Jeg tænker på alle de sten, der er taget ned, pudset af og bygget op igen (og alle i den rigtige rækkefølge og på den rigtige plads) når huse flyttes til Frilandsmuseet og Den Gamle By, og hvis man står med en sten i hånden, hvor svært det er, at finde den stens rigtige plads
- Jeg sad overfor en ældre mand i toget, der fortalte en noget yngre mand, at han engang havde været i Prag på et eller andet teater og set Tryllefløjten og til forestillingen i pausen havde han og kæresten mødt et par de havde gået i klasse med på HTX. Det var i ´86. Jeg tænker på alle de steder par fra HTX kan befinde sig i verden, og hvor ofte de befinder sig lige præcist det samme sted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar