19.7.11

En spade er en spade

Han er en farlig én, ham Rupert Murdoch. Han er en mediemogul, nemlig. Tæt på samtlige medier sætter næsten konsekvent denne betegnelse på manden. Ordet lugter af magtbegær; af (for) stor dominans. Man kalder hans forretning et medieimperium. Det er noget overvældende; noget der tryner alle de små (medier). Vi kan ikke lide ham og hans virksomhed. Han er en ond én, det er sikkert og vist.

Så nu har vi stemplet ham med negative ord. Han er ikke bare en forretningsmand med et firma. Han er herskeren, der vil eje alle medier i verden og han vil kontrollere os alle og aflytte alle vore telefoner og sikkert hjernevaske os og få os til at læse dårlig sladderblads-jounalistik og han er blottet for moral og etik og han er det, der er værre. Pyha. Ham kan vi ikke lide, nemlig nej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar