"På den anden side må betydningen være ligetil," tænker de med hovederne på skrå og udstillingskatalogerne rullet sammen til åbne rør i hænderne på ryggen. "Den eksistentialistiske tone i fremstillingsformen spiller op mod det naive udtryk i penselstrøgene," påpeger en af dem. Nogle flytter vægten fra det ene ben til det andet, andre træder et skridt tættere på. Der går et par sekunder, hvor luftfugtighedsmåleren i hjørnet af rummet får lov at yde sit bidrag til lydbilledet uden forstyrrelse. En herre kommer med en fortolkningsmæssig konklusion, og de fleste nikker med et anerkendende "hm". Hovedparten tænker, at det kunne de selv have formuleret. Utvivlsomt føler de sig nu nødsagede til at komme med en dybdeborende kommentar til næste værk: En golfspillende ridderfigur fremstillet af bøjede søm og afklippede tapestykker fra Pampers-bleer.
 |
Kunst fra Operahuset i Oslo. Teksten fortæller:
"Linus Elmes, Ludvig Löfgren
Hyperouvertyr. Performativ handling til grunnsteinseremonien 3.9.2004.
13 operaouverturer digitalt komprimert til 1 min 42 sek. Lyden ble sendt gjennom spesialkonstruert høyttaler mot våt betong." |
Kunst, altså!
SvarSletAltså... det får mig til at tænke på en ganske interessant dokumentar jeg så den anden dag om Vaginal Surgery, hvori man bl.a. følger kunstneren Jamie McCartney mens han arbejder på "The Great Wall of Vagina": http://femadvocate.blogspot.dk/2011/05/great-wall-of-vagina-study-of-human.html
SvarSlet