13.6.12

Post-strukturalistisk og dekonstruktivistisk metaanalyse af facebook-profilbilleder vol. II

Vi fortsætter hvor vi slap og bringer her næste indslag i facebook-profilbillede-serien. Dagens kategori er en gammel klassiker:



Hoppebilledet

Hoppebilledet repræsenterer det aktive, livsglade overskudsmenneske. Det er op på havetrampolinen/ud over vandet/favne verden/her kommer jeg-billedet. På hoppebilledet er individet i centrum og udtrykker ikke en særlig forholden sig til sin omverden. Hopperen er det svævende menneske – mangler fast grund under fødderne og udtrykker dermed en usikker (?) rodløshed, men er samtidig pragteksemplaret på det moderne globaliserede menneske: Nr. Snede i dag, New York i morgen. Hopperen har ikke slået rødder og stiftet familie, men springer uden forpligtelser fra sted til sted. Han hopper ud til livet, man men hvor lander han?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar