Samme samme, men anderledes

Ud fra den sædvanlige knitren i gruset, han kender så godt, antager Søegaard, at barnebarnet er på vej tilbage fra stranden, hvor de begge tilbragte formiddagen, der ikke som altid havde været sammensat af sandslot-bygning, leg, sopning og indtagelse af lunken solbærsaftevand. Men denne knitren - til gengæld - er som den altid har været. Sommeren har varet længere end barnebarnet kan huske og somrene har været flere end Søegaard kan huske; og altid har denne periode været som en homogen, kontinuert begivenhedsstrøm, hvor dagene er flydt ud og ind i hinanden, hvilket muligvis forklarer begges manglende evne til at erindre særskilte begivenheder. Det kommer derfor kun som en uventet og noget ubehagelig overraskelse for Søegaard, at denne knitren i gruset ikke forårsages af det forventede.