Dagens ordsprog: Man skal ikke tro på alt man ved

Post-strukturalistisk og dekonstruktivistisk metaanalyse af facebook profilbilleder vol. V

Sidste afsnit i serien om facebook-profilbilleder følger her:

Billede som udklædt

Som i ”billede af en anden person/en kendt”-kategorien (s.d.) muliggøres med udklædningsbilledet en ironisk distancering til det sociale medies fokus på popularitet gennem bl.a. attraktivt udseende. Med en fjollet/grim udklædning signalerer facebook-brugeren at vedkommende har selvværd (og prestige?) nok til at fremstille sig selv i et umiddelbart utiltalende lys på alverdens computerskærme. I modsætning til det kiksede kostume (som netop ikke er kikset, fordi det kræver en social ballast at bære) kan et kostume, der fremmer personens fortrin hvad angår udseende, være en mere eller mindre dårlig undskyldning for at stille sig selv i et bedre lys. Lidt sminke og en flot hat skjuler bumser og vigende hårgrænse. Det hermed fremkomne mere flatterende udseende virker mindre påtaget end et photoshop-manipuleret selvportræt, idet udklædningsbilledet samtidig udtrykker kreativitet og kan ses som resultatet af et tilfældigt klik med et tilfældigt kamera fremfor det nøje udvalgte webcam-foto, der er resultatet af tre-fire timers posering og tre-firehundrede redigeringer.

Reklame (eller) En større orden

Inspireret af Ursus Wehrli, som jeg tilfældigvis læste om, samt af et lettere rodet skrivebord, fremkom ovenstående billeder.
Og dette giver anledning til lidt reklame for Ursus´ oprydningskunst (bøger kan ses her og fotos ses bl.a. her). Jeg synes det er ganske fint. Det har helt sikkert krævet en del tålmodighed. Og humor.

Lånt lyd

Jeg er slet, slet ikke musikkyndig nok til at regne ud hvorfor jeg synes, at intro-melodien til tv-serien Borgen minder om intro-melodien til Tintin-tegnefilmene.

Tintin soundtrack                         Borgen soundtrack

Men der er altså noget der ligner.

Samme samme, men anderledes

Ud fra den sædvanlige knitren i gruset, han kender så godt, antager Søegaard, at barnebarnet er på vej tilbage fra stranden, hvor de begge tilbragte formiddagen, der ikke som altid havde været sammensat af sandslot-bygning, leg, sopning og indtagelse af lunken solbærsaftevand. Men denne knitren - til gengæld - er som den altid har været. Sommeren har varet længere end barnebarnet kan huske og somrene har været flere end Søegaard kan huske; og altid har denne periode været som en homogen, kontinuert begivenhedsstrøm, hvor dagene er flydt ud og ind i hinanden, hvilket muligvis forklarer begges manglende evne til at erindre særskilte begivenheder. Det kommer derfor kun som en uventet og noget ubehagelig overraskelse for Søegaard, at denne knitren i gruset ikke forårsages af det forventede.

Solopgang/solnedgang: 8:53/15:44, dagens længde tiltaget 0:03

Mod lysere tider.

Post-strukturalistisk og dekonstruktivistisk metaanalyse af facebook profilbilleder vol. IV

Billede af en anden person/en kendt

I denne kategori gives mulighed for at udtrykke selvironi og humoristisk sans – som når Jens ”Joey-how-are-you-doin´” Hansen bruger et billede af Joey fra Venner som profilbillede. Ved at bruge billeder af ekstreme personer (ekstremt grimme/fede/muskuløse) distancerer facebookbrugeren sig ironisk fra et fokus på kropsliggørelsen og forholder sig kritisk til selvpromoveringen på facebook. Hvad angår profilbilleder forestillende Kim Jong-il, er det slående, at selv eks-lederen af verdens mest lukkede land ikke undslipper det altomspændende facebook. Det sociale medie bliver en (ublodig) slagmark, hvor vi satirisk kan fremstille og dermed, måske, overvinde ondskaben. Bliver facebook således vor ypperste repræsentant for et frit demokratisk samfund? Eller udstiller vi en morbid og meget grotesk ligegyldighed over for et fattigt, undertrykt folk, når vi for sjov bruger deres tidligere diktator i kommunikationen om sidste weekends udskejelser?  

Døden (og livet)

Under tre tæt beskrevne sten i Edinburgh ligger resterne af en familie. Mary Lady og Sir Charles Holland Hastings og deres ni børn. Agnes Charles (født 1803, samme år som den store togulykke i Glasgow), Mary Frances (blev tre år og otte måneder), Frances Anne (kun tre år og en uge gammel), Harriet Augusta, Charles Holland (blev syv år og ti måneder gammel), Francis (blev 90 år og døde i London), Francis William (blev general og døde ligeledes i London som 90-årig), Douglas (blev 82, major general og var Late of the 78th highlanders) og W. J. M. (den yngste søn, der blev kaptajn, men døde af feber i Nepals jungle).

Under to til højre for ligger en far og en datter. Navnene står i toppen af hver sten, men ingen familie fylder resten ud. Lewis Johnsto(-) og Mrs. Jean Farley. Jean døde 43 år gammel. Hendes far som 74-årig, ti måneder senere. Hvorfor deler Jean ikke sten med hendes mand Sir Farley? Havde Lewis ikke andre børn? Og hvorfor fik Jean ingen?

Andre sten har med tiden slettet navne og datoer.

Verdensopfattelse II

Som barn troede jeg, at afrikanske løbere dominerede langdistanceløb såvel som sprint, fordi der hele tiden var krig i Afrika og alle mennesker dernede var vant til at løbe væk fra krigen og det var god træning.

Post-strukturalistisk og dekonstruktivistisk metaanalyse af facebook profilbilleder vol. III

Bloggen har ligget stille et stykke tid (grundet tekniske og tidsmæssige vanskeligheder); men vi er her endnu og beretter fortsat om alt det der er imens vi er.

Herunder fortsætter profilbilledeanalyse-i-flere-afsnit-serien.

Naturbilleder herunder vand-/undervandsbilleder, ski-billeder

Signalerer som hoppebilledet (s.d.) et aktivt liv, men kan varieres i det mere harmoniske naturbillede med betagende baggrund og personen meditativt skuende ud over horisonten. En anden variation er temaet ”stærk mand” i billeder indeholdende en vis grad af muskelkontraktion eller tydeligvis er resultatet af flere års træning (fx imponerende ski-/snowboardhop). Hvad angår undervandsbilleder muliggør disse dels fotografisk leg med billedmediet (bobler i vandet), dels fremhævelse af flatterende kropsformer. Samtidig taler vand som et af de fire elementer til vort indre, instinktive stenaldermenneske og fremhæver en ren, uskyldig naturlighed i kontrast til den materialiserede, naturfjendske verden. Både naturbilledet (med den portrætterede på afstand), skibilledet (personen dækket af tykt skitøj, briller og hjelm) og vandbilledet (hvis der er tale om et dykkerbillede med maske) er desuden en mulighed for den ufotogene at dække eventuelle mangler og fremhæve hans/hendes sunde liv (åndeligt såvel som fysisk).