Som fortalt i en tidligere post (Menneskemodighed) kan jeg ikke få mig selv til at tage billeder af folk, jeg ikke kender. Men nu har jeg fundet en løsning på problemet. Jeg kom i tanke om en bog, jeg fik som barn. Den hed "Et hus er et ansigt". Så i stedet for at fotografere menneskeansigter, kan jeg med god samvittighed fotografere husansigter.
Men hvilket humør er en boligblok i?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar