 |
| Jernhesten holder pause. |
Kilometer efter kilometer opad. Kilometer efter kilometer nedad. Kilometer efter kilometer gennem samme landskab. Kilometer efter kilometer uden at møde andre mennesker. Island må være et af de mest monotone steder at tage på cykelferie. Og så er der i det store og hele kun én vej at køre på deroppe. Ikke desto mindre stod den der lige pludselig. En eventyrlysten sofacykel midt i det sorte lavagrus. Jeg bøjer mig deri i respekt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar