Smil

På det sidste har verden, der hvor jeg er, ikke været helt så generøs med smilene, tænkte jeg den anden dag. Men i dag, da jeg så mine seneste billeder igennem, var der billeder af to smil, som bare ikke var kommet længere end ind i mit kamera. Og da jeg tænkte efter, huskede jeg to mere. Så her kommer de, opsummering af de sidste to ugers smil.

Skyer på nattehimlen

Første smil. Jeg sprang op af sengen, og det var nærmest midt om natten, da en meget glad sky drev forbi mit vindue. Jeg tog et billede hvor man kun kan se snavset på ruden (og skyen var vidst i øvrigt drevet væk).

Snavs på cykelsti

Andet smil. Jeg cyklede hen af en cykelsti meget hurtigt, var nemlig allerede for sent på den. Så på et splitsekund et smil i rendestenen, men pligter er pligter, så jeg fik ikke taget noget billede denne dag.

(snot)

Tredje smil. Jeg kom til at pille næse. Og faktisk gav min finger mig et meget lille og sødt smil bagefter. Men man tager da ikke billeder af snot, vel?

Månen over byen

Fjerde smil: Månen, som er max stor disse dage (noget med dens bane om jorden eller sådan noget), gav mig det største smil jeg nogen sinde har set, og det behøvede ikke engang at være med særlig god vilje (fra min side altså). Tog straks et billede, men på billedet er ingen smil, kun en lys-klat, der er flydt lidt ud til højre.


Smil er vel smil.